Termoplast forarbejdning & flydeegenskaber

Forarbejdning af termoplast kan bl.a. ske ved sprøjtestøbning og ved ekstrudering. I begge tilfælde er der tale om termoplastiske materialer, som forarbejdes i deres smeltede tilstand.

Hvorledes materialerne smelter, hvorledes de efterfølgende igen udkrystalliseres, og hvorledes deres flydeegenskaber er i smeltet tilstand er nogle af de problemstillinger, der opstår i forbindelse med forarbejdningsprocessen.

I den smeltede tilstand afhænger flydeegenskaberne - de rheologiske egenskaber - af flere faktorer. Herunder kan nævnes temperaturer og tryk, men også faktorer som tilsatte blødgørere og additiver influerer på materialernes flydeegenskaber.

Formfyldning i den smeltede tilstand er af betydning for, hvordan det færdige emnes egenskaber bliver. Sammenflydningslinjer opstår nemt og er som oftest uønskede på synlige steder.

Alle disse problemstillinger behandles i dette kursus, som afvikles med en generel og en special del.

Under den generelle del, som er kursets første dag, behandles materialernes generelle egenskaber i den smeltede tilstand.

Special delen, som er kursets anden dag, henvender sig til sprøjtestøbere og ekstruderingsinteresserede hver for sig, idet der her gennemgås de særlige forhold, der gør sig gældende for deres respektive processer.

Undervisningsformen vil veksle mellem klasseundervisning og opgaveløsning. Tilpassede kurser - efter aftale

Tilmelding

Løbende tilmelding

Pris

For standardkurser

Pris v/ 1 deltager DKK 5.000,00 ekskl. moms pr. deltager  
Pris v/ 2 - 4 deltagere DKK 4.500,00 ekskl. moms pr. deltager
Pris v/ 5 eller flere deltagere   DKK 4.000,00 ekskl. moms pr. deltager

 

For virksomhedstilpassede standardkurser

Pris v/ 6 - 14 deltagere Fra DKK 35.000 ekskl. moms pr. dag plus udgifter til fortæring og kompendier

Betaling

Netto kontant efter fremsendelse af faktura

Se PCDs spændende
kurser

Har du spørgsmål?
Kontakt os
/om-plast-center-danmark/kontakter